1B - kap1

Subtraktion er det første kapitel i Matematrix, som har fokus på subtraktionsbegrebet. Der lægges vægt på, at eleverne forstår, at subtraktion anvendes i mange forskellige hverdagssituationer, hvor man enten vil fjerne noget fra en mængde eller finde forskellen mellem to mængder.

Eleverne skal kunne subtrahere inden for talområdet 0-30 uden tierovergang og lære betydningen af subtraktionssymbolet i sammenhæng med talsymboler (fx 8 – 5 = 3).