Matematrix, årsplan 1. klasse

Her får du forslag til en årsplan til Matematrix 1A og 1B.

Årsplanen følger som udgangspunkt kapitelstrukturen i elevbøgerne, der er udledt af Fælles Mål i matematik og baseret på en gennemtænkt faglig progression. Undersøgelserne bag i bøgerne er også indsat i planen og ligeligt fordelt henover skoleåret. Hvornår på året man som lærer vælger at placere undervisningen er naturligvis op til den enkelte. Du kan downloade en skrivbar version af årsplanen på matematrix.alinea.dk. Klik her for at få en skrivbar version af årsplanen.

I årsplanen har vi indregnet ferier i følgende uger.
Uge 42: Efterårsferie
Uge 51-52: Juleferie
Uge 7: Vinterferie Uge 14: Påskeferie
Uge 26-32: Sommerferie

Webdelen til elevbøgerne indeholder en række resurser fx arbejdsark, faglige film, GeoGebra- og Excelfiler, som kan inddrages efter behov. Eleverne har også fri adgang til værktøjsprogrammet, FotoMat, hvor de selv kan producere opgaver.

Man kan også supplere undervisningen gennem licenser til Alineas fagportal – Matematikportalen. Her finder du blandt andet det adaptive træningsprogram CampMat, som der også henvises til fra matematrix.alinea.dk.

En anden mulighed for et digitalt supplement til Matematrix er Villeby, der indeholder en række forskellige matematiske aktiviteter.

Hvis du vil printe hele årsplanen skal du trykke på Åbn alle og derefter Print årsplan.

Jubii

Fx uge

33

Det første kapitel i 1. klasse samler op på det matematiske stof, som eleverne har lært i børnehaveklassen. Jubii giver dermed læreren mulighed for at screene, hvor klassen og den enkelte elev befinder sig rent fagligt.

Der lægges også vægt på at gøre eleverne nysgerrige, så de får lyst til at lære nyt. Der er et særligt fokus på talforståelse og talsymbolerne 0-9.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Addition

Fx uge

34-36

Addition er det første kapitel i Matematrix, som er opbygget ud fra timeglasmodellen. Forløbet tager udgangspunkt i en konkret regnehistorie om et egern, som samler nødder.

Eleverne skal lære, hvad addition er, og kunne addere encifrede tal. Talsymbolerne skal bruges sammen med symbolerne plus (+) og lig med (=). Der er lagt stor vægt på, at addition repræsenteres på mange forskellige måder og i mange forskellige situationer.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Undersøgelse - Os i klassen

Fx uge

37

I arbejdet med undersøgelsen er der rigtig gode muligheder for at udvikle elevernes matematiske kompetencer. Det drejer sig især om modellerings- og ræsonnementskompetencerne.

I undersøgelsen Os i klassen arbejdes der med elevernes forståelse af tælletallene med konkrete optællinger og ved at sætte ting i rækkefølge efter antal.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Geometriske figurer

Fx uge

38-39

I Geometriske figurer skal eleverne blandt andet lære at genkende, navngive og tegne polygoner og forstå princippet bag navngivningen af polygoner. Ved at etablere en sikker sproglig platform om geometriske objekter får eleverne et brugbart værktøj til at kommunikere og samarbejde om geometriske aktiviteter. Gennem hele forløbet er der fokus på brugen af hjælpemidler fx lineal, sømbræt, geobrikker og GeoGebra.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Undersøgelse - Ved mosen

Fx uge

40

I arbejdet med undersøgelsen er der rigtig gode muligheder for at udvikle elevernes matematiske kompetencer. Det drejer sig især om modellerings- og ræsonnementskompetencerne.

Ved mosen lægger naturligt op til at inddrage begreber relateret til geometriske figurer.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Positionssystemet

Fx uge

41-44

I flere indledende aktiviteter skabes der behov for at kunne håndtere tallene op til 100. Titalssystemets opbygning er et af de vigtigste emner i indskolingen, fordi det er en stor del af grundlaget for talforståelsen.

Kapitlet lægger op til, at eleverne forstår titalssystemets opbygning og kan anvende denne viden til at gruppere forskellige ting i enere og tiere og benytte skriftlig notation med tocifrede tal.

Der arbejdes konsekvent med både konkrete ting og ikonisk samt symbolsk repræsentation.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Spejling

Fx uge

45-46

Kapitlet har fokus på, at eleverne skal kunne foretage spejlinger af simple figurer uden brug af spejl men ved optælling af gitterpunkter set i forhold til spejlingsaksen. Der lægges også op til, at eleverne forundres over spejlingsfænomenet. Det kan fx ske, når de bliver bevidste om, at ting kan være hinandens spejlbilleder og bruger denne bevidsthed til at udfolde deres nysgerrighed i forhold til geometriske figurers indbyrdes placering.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Undersøgelse - Kan man det?

Fx uge

47

I arbejdet med undersøgelsen er der rigtigt gode muligheder for at udvikle elevernes matematiske kompetencer. Det drejer sig især om modellerings- og ræsonnementskompetencerne.

I Kan man det? arbejder eleverne med begreber relateret til geometriske figurer, herunder forbindelsen mellem præmisser og konklusioner.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læringher.

Undersøgelse - Min butik

Fx uge

48

I arbejdet med undersøgelsen er der rigtigt gode muligheder for at udvikle elevernes matematiske kompetencer. Det drejer sig især om modellerings- og ræsonnementskompetencerne.

Min butik lægger op til at inddrage begreber som prisfastsættelse, indkøb, tilbagebetaling og beregning.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læringher.

Jul + indkøb

Fx uge

49-50

Det sidste kapitel i Matematrix 1A er fem sider om julen. Her indgår flere forskellige matematiske emner, som eleverne tidligere har beskæftiget sig med. Det drejer sig om antalsbestemmelse, addition, måling og indledende subtraktion. Siderne kan derfor bruges som en form for repetition af indholdet i bogen.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Mere om addition

Fx uge

1-3

Mere om addition er det andet kapitel i 1. klasse, som har fokus på addition.

Eleverne skal lære om veksling i forbindelse med addition med tierovergang. De skal kunne addere tocifrede tal med etcifrede tal i området 0-100 ved hjælp af tallinje og positionsplade.

Der er fortsat lagt stor vægt på, at addition repræsenteres med situationer fra elevernes hverdag.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læringher.

Subtraktion

Fx uge

4-6

Subtraktion er det første kapitel i Matematrix, som har fokus på subtraktionsbegrebet. Der lægges vægt på, at eleverne forstår, at subtraktion anvendes i mange forskellige hverdagssituationer, hvor man enten vil fjerne noget fra en mængde eller finde forskellen mellem to mængder.

Eleverne skal kunne subtrahere inden for talområdet 0-30 uden tierovergang og lære betydningen af subtraktionssymbolet i sammenhæng med talsymboler (fx 8 – 5 = 3).

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Måling

Fx uge

8-9

I Måling er der et særligt fokus på længdebegrebet. Man kan måle en længde med mange forskellige enheder (fx tændstikker og geobrikker), men i gennemgangen præsenteres eleverne for meter og centimeter. Ikke mindst af kommunikative grunde er det smart at anvende standardenheder. Opgaverne er udfordrende og foregår i mange forskellige kontekster, så eleverne får et indtryk af, at måling er tæt knyttet til hverdagen.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Undersøgelse - Os i klassen (måling) og kan du huske 1?

Fx uge

10

I arbejdet med undersøgelsen er der rigtigt gode muligheder for at udvikle elevernes matematiske kompetencer. Det drejer sig især om modellerings- og ræsonnementskompetencerne.

Os i klassen udvikler desuden også elevernes hjælpemiddelkompetence og lægger naturligt op til at inddrage begreber relateret til måling.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Mere om addition

Fx uge

11-13

Addition med tierovergang er det tredje kapitel i 1. klasse, som har fokus på addition.

Eleverne skal lære, hvad det vil sige at lægge to tal sammen med tierovergang. De skal kunne addere hele tal i området 0-100 ved hjælp af tallinje og positionsplade.

Eleverne udfordres også ved at skulle afkode tocifrede talsymboler og oversætte fra ikke-symbolske til symbolske repræsentationer af tocifrede tal (fx ved hjælp af centicubes).

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Byg og tegn

Fx uge

15-17

Eleverne skal bygge og tegne geometriske modeller af simple ting fra omverdenen ved at anvende deres viden om geometriske figurer. De må benytte en række hjælpemidler fx geobrikker, centicubes, GeoGebra og ikke mindst isometrisk papir. I gennemgangen præsenteres, hvordan man kan tegne centicubefigurer på isometrisk papir, hvilket fascinerer de fleste elever, som hermed får et nyt værktøj til at tegne simple ting fra omverdenen.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Undersøgelse - Byg og tegn og Kan du huske 2

Fx uge

18

I arbejdet med undersøgelserne er der rigtigt gode muligheder for at udvikle elevernes matematiske kompetencer. Det drejer sig især om modellerings- og ræsonnementskompetencerne.

I Byg og tegn arbejder eleverne videre med geometriske figurer og forbindelsen mellem præmisser og konklusioner.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Mere om subtraktion

Fx uge

19-21

I Mere om subtraktion arbejder eleverne med at subtrahere hele tal inden for talområdet 0-99. Der er fokus på veksling, og at eleverne forstår subtraktion med tierovergang ud fra et kendskab til titalssystemets opbygning.

Eleverne udfordres også ved at skulle oversætte fra ikke-symbolske til symbolske repræsentationer af tocifrede tal (fx ved hjælp af centicubes). Der er fortsat lagt stor vægt på, at subtraktion repræsenteres med situationer fra elevernes hverdag.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Undersøgelse - Hjemme hos mig

Fx uge

22

I arbejdet med undersøgelserne er der rigtigt gode muligheder for at udvikle elevernes matematiske kompetencer. Det drejer sig især om modellerings- og ræsonnementskompetencerne.

Hjemme hos mig udvikler desuden også elevernes hjælpemiddelkompetence og lægger naturligt op til at inddrage begreber relateret til geometriske figurer.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Undersøgelse - Fliseflækker og grublerier

Fx uge

23

I arbejdet med undersøgelserne er der rigtigt gode muligheder for at udvikle elevernes matematiske kompetencer. Det drejer sig især om modellerings- og ræsonnementskompetencerne.

I Fliseflækkeren arbejdes der med elevernes forståelse af sammenhængen mellem antal og placering.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.

Det var så 1. klasse + afslutning

Fx uge

24-25

Det var så 1. klasse er tematisk opbygget og har fokus på elevernes behov for repetition og gentagelse. Her indgår det matematiske kernestof, som eleverne har beskæftiget sig med i 1. klasse i praktiske sammenhænge.

Faglige emner: Addition, subtraktion, regnehistorier, opstilling af regnestykker, mønstre, geometriske figurer, spejling, isometri, talmønstre.

Læs mere, se læringsmål og tegn på læring her.